Binding, opsigelse og dine rettigheder

For et internetabonnement, som en forbruger har indgået, må bindingsperioden højst være 6 måneder, og opsigelsesvarslet må højst være 1 måned. Siden samler reglerne om binding, opsigelse, prisændringer, fortrydelsesret og klage, som de fremgår af kilderne i oktober 2026. Den er ikke juridisk rådgivning, og reglerne kan være ændret siden.

Overblik

Reglerne om binding og vilkår står i bekendtgørelse nr. 566 af 24. maj 2023 om slutbrugerrettigheder på teleområdet, som trådte i kraft 1. juli 2023. Digitaliseringsstyrelsens vejledning fra november 2025 behandler den stadig som den gældende bekendtgørelse.

Binding: hvor længe kan man være bundet?

Bindingsperioden er den periode fra aftalens start, hvorefter man kan komme ud af aftalen uden yderligere omkostninger. Ifølge bekendtgørelsen må en forbrugeraftale ikke have vilkår, der direkte eller indirekte binder forbrugeren ud over 6 måneder. Digitaliseringsstyrelsens vejledning forklarer, at de 6 måneder omfatter opsigelsesvarslet: aftalen skal kunne ophøre 6 måneder efter, at den trådte i kraft. Det svarer til forbrug.dk’s hovedregel om opsigelse efter 5 måneder med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Et par præciseringer:

• Indirekte binding tæller med. Vejledningen nævner som eksempel en afbetalingsaftale på udstyr, hvor restbeløbet forfalder, hvis abonnementet opsiges.
• Nogle udbydere har slet ingen binding, ifølge forbrug.dk.
• Opsiges aftalen før bindingens udløb, kan der ifølge forbrug.dk være risiko for et gebyr eller for at skulle betale resten af abonnementsprisen. Har man ret til at opsige en tidsbegrænset aftale, før aftaleperioden udløber, skal der som udgangspunkt ikke betales kompensation for tjenesten. Vil man beholde udstyr, der blev solgt med aftalen, må en eventuel kompensation højst være det mindste af to beløb: den del af udstyrets værdi ved aftalens indgåelse, som endnu ikke er betalt, eller restbetalingen for tjenesten frem til aftalens udløb (§ 9). Ifølge Digitaliseringsstyrelsens vejledning handler § 9 om aftaler med begrænset varighed og ikke om selve bindingsperioden.
• Grænsen på 6 måneder gælder forbrugere. For virksomheder kan der gælde andre grænser.

Opsigelse: sådan foregår det

• Måden. Forbrug.dk oplyser, at der ikke er formkrav til opsigelsen, men at udbyderen kan anbefale en måde i sine vilkår. Det er forbrugeren, der skal kunne bevise, at der er opsagt, og en skriftlig opsigelse med kopi er nem at dokumentere.
• Varslet. Højst 1 måned til udgangen af en måned. Et længere varsel kan ikke aftales.
• Skift af udbyder. Man kan give den nye udbyder fuldmagt til at opsige den gamle aftale. Ifølge bekendtgørelse nr. 523 af 28. april 2022 står den nye udbyder for skiftet, og tjenesten må højst være utilgængelig i én arbejdsdag. Forbrug.dk nævner, at der kan opstå en periode uden forbindelse, hvis man selv opsiger, fx ved skift til en anden forbindelsestype, så tidsplanen for opsigelse og ny forbindelse er værd at have for øje.
• Telefonnummer. Flytter man sit nummer, behøver man ifølge telelovens § 27, stk. 2, ikke vente på, at en binding eller et opsigelsesvarsel udløber.
• Pakker. Indgår internet i en pakke, gælder reglerne om varsling, binding og opsigelse for alle dele. Tilkøb forlænger ikke den oprindelige aftale, medmindre forbrugeren udtrykkeligt accepterer det (§ 10). Forbrug.dk peger på, at en opsigelse af bredbåndsdelen kan lukke telefonnummer eller tv-adgang. Se også tv og internet.

Hvad sker der efter bindingen?

Når bindingen er udløbet, kan aftalen opsiges med det almindelige varsel og uden ekstra omkostninger. Ifølge Digitaliseringsstyrelsens vejledning må der ikke opkræves et gebyr for fx slutfakturaen, medmindre det var aftalt fra start og indgik i mindstebetalingen.

Løber aftalen videre, gælder der ikke en ny bindingsperiode. Er aftalen tidsbegrænset og kan den forlænges automatisk, skal udbyderen forud for forlængelsen på et varigt medium oplyse, at aftalen udløber, og hvordan den opsiges (§ 8).

Prisstigninger og ændrede vilkår

Ændringer i priser og vilkår skal varsles mindst 1 måned før og på et varigt medium. Varslet skal oplyse om retten til at opsige, og forbrugeren kan opsige uden omkostninger, så opsigelsen træder i kraft senest samtidig med ændringen. Man kan opsige indtil 1 måned efter varslingen (§ 6). Ændringer, der kun er til fordel for kunden, fx en prisnedsættelse, kræver ikke varsel.

Forbrug.dk tilføjer i sin vejledning om abonnementsvilkår, at en virksomhed som udgangspunkt ikke kan hæve en pris, den har lovet at holde fast i en periode. Hvordan introduktionspriser indgår i en samlet pris, forklarer siden om prisen på internet.

Før aftalen: kontraktresumé og hastighed

Lige før bestillingen skal udbyderen give forbrugeren et kort og letlæseligt kontraktresumé, og aftalen skal bagefter bekræftes på et varigt medium (§ 4). Selve kontrakten skal blandt andet oplyse om kvalitets- og serviceniveau, priser, vilkår for varsling og opsigelse, bindingsperioder og kompensation ved mangler.

Hastigheden er en del af oplysningerne. Forbrug.dk beskriver, at udbyderen ved „op til“-hastigheder på fastnet skal sikre, at mindst 80 procent af dem, markedsføringen er rettet mod, kan opnå hastigheden, og at minimumshastigheden skal oplyses. For mobilt bredbånd gælder, at mindst 70 procent af forbindelserne udendørs skal ligge inden for det oplyste interval. Man kan bede udbyderen oplyse den forventede hastighed på adressen. Hastighedsbegreberne er forklaret under Mbit/s, upload og ping, og behovet kan vurderes med internethastighed. Hvordan man måler, står under sådan tester du din internethastighed.

Fortrydelsesret

Ved bestilling på nettet er der 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse. Retten kan ophøre tidligere, hvis forbrugeren giver samtykke, fx ved at tage abonnementet i brug inden fristen. Fristen regnes i hele dage: bestilles der mandag den 1., løber fristen til og med mandag den 15. Hvad der gælder, hvis fristen udløber på en helligdag eller i en weekend, og de øvrige regler om fortrydelsesret, står i forbrugeraftaleloven på retsinformation.dk.

Flytning

De kilder, siden bygger på, har ikke særregler om flytning til en ny adresse. Aftalens vilkår og udbyderens oplysninger afgør, om et abonnement kan tages med, og hvad der kan leveres på den nye adresse. Det sidste beskrives på siden om, hvad der kan leveres på din adresse.

Når noget går galt: klage

1. Udbyderen. Forbrug.dk og Forbrugerrådet Tænk beskriver, at man først klager skriftligt til udbyderen og gemmer en kopi. Udbyderen skal behandle klager. Klager over registreret forbrug og betaling skal ifølge bekendtgørelsen (§§ 16-17) afgøres skriftligt senest 3 måneder efter indgivelsen, og får kunden ikke medhold, skal udbyderen oplyse, at afgørelsen kan påklages.
2. Teleankenævnet. Ifølge borger.dk skal klager over telefonabonnementer sendes til Teleankenævnet. EU-Kommissionens oversigt oplyser, at nævnet dækker fastnettelefoni, mobiltelefoni og internettjenester, at sagen behandles skriftligt og på dansk, og at en klage kan afvises, hvis forbrugeren ikke først har forsøgt at løse sagen med udbyderen. Der er et klagegebyr, som i visse tilfælde tilbagebetales, fx ved helt eller delvist medhold. Klager over hastighed går samme vej: først til udbyderen og derefter til Teleankenævnet.
3. Andre forbrugerklager. Klager over andre varer og tjenester går ifølge borger.dk først til virksomheden, derefter til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og til sidst eventuelt til Forbrugerklagenævnet.

Forbrug.dk’s vejledning om internet og bredbånd er senest opdateret i januar 2022. Tjek derfor de aktuelle regler hos myndighederne, før en konkret beslutning træffes. Læs mere i oversigten over forbindelsestyper eller på forsiden om billigt internet.

Indholdet er generel information og ikke juridisk rådgivning.