Spring til indholdet

Spor 01 Forbindelserne

Hvad kan leveres på din adresse?

Sådan undersøger du, hvilke internetforbindelser der kan leveres på en adresse: offentlige værktøjer, dækningskort, fællesaftaler, fiber og flytning.

Opdateret

Hvilke internetforbindelser der kan leveres, varierer fra adresse til adresse. Det afhænger af, hvilke net der er ført frem til bygningen, hvad der ligger i ejendommen, og hvilke fælles aftaler der gælder. Siden forklarer, hvordan man selv kan undersøge det, og hvad man kan se efter. Den nævner ingen enkelte udbydere.

Internet udbydere: sådan finder du ud af, hvad der er på adressen

  1. Brug et offentligt værktøj. Tjekditnet.dk drives af Digitaliseringsstyrelsen og er den side, forbrug.dk henviser til. Her kan man søge på en adresse og se, hvem der udbyder bredbånd og mobil, få et kort over bredbåndsdækning og måle sin bredbåndshastighed.
  2. Den forventede hastighed kan oplyses af udbyderen. Forbrug.dk oplyser, at man kan bede en udbyder om den forventede hastighed på sin adresse. For mobilt bredbånd skal udbyderen give adgang til et dækningskort eller oplyse dækningen på bestemte adresser.
  3. Spørg ejendommen. En boligforening, andelsboligforening, grundejerforening eller udlejer kan oplyse, hvilke net der er ført ind i bygningen, fx fiber, coax eller kobber, og om der er fælles aftaler. Se forbindelsestyper for forskellene.
  4. Spørg efter stik og installation i selve boligen. Hvilke stik der sidder hvor, har betydning for, hvad der kan tilsluttes.

Om tv i fællesanlæg gælder særlige regler. Ifølge forbrug.dk gælder reglerne om frit valg af tv-distributør ikke bredbånd, men det må ikke være et krav for at få bredbånd, at man også modtager en tv-pakke. Det uddybes under tv og internet.

Sådan læser man et dækningskort

  • Forbindelsestype. Fiber, kabel, kobber og mobilnet giver forskellige muligheder. Ved kobber falder hastigheden typisk, jo længere der er til udstyret i den anden ende. Se telefonstik og antennestik.
  • Download og upload. Forbrug.dk skriver, at download typisk er højere end upload på telefon- og kabelnet, mens de typisk er ens på fibernet. Se begge tal.
  • „Op til“ og minimum. Forbrug.dk oplyser, at udbydere ved „op til“-hastigheder på fastnet skal sikre, at mindst 80 procent af dem, markedsføringen er rettet mod, kan opnå hastigheden, og at minimumshastigheden skal oplyses. For mobilt bredbånd gælder, at mindst 70 procent af forbindelserne udendørs skal ligge inden for det oplyste interval.
  • Udendørs eller indendørs. Forbrug.dk skriver, at det skal fremgå, hvis en hastighed kun gælder udendørs. Mobildækning på tjekditnet.dk er beregnet udendørs, og indendørsdækning er ikke beregnet.
  • Hastighed ved routeren. En annonceret hastighed gælder ifølge Forbrugerrådet Tænk ved routeren. Længere væk kan den være lavere. Se wifi og router.
  • Dækning er ikke det samme som tilslutning. Et kort viser, hvad der kan leveres, ikke at boligen allerede er koblet på.

Kan jeg få fibernet på min adresse?

Ordet fiber dækker over forskellige løsninger. Ifølge Wikipedia går fiberen ved fiber til boligen helt frem til selve boligen, fx til en boks på ydervæggen. Ved fiber til skab eller node ender fiberen længere væk, og sidste stykke er kobber eller coax. Hvor langt fiberen når, har betydning for hastigheden. Hvordan fibernet fungerer, står under fiber internet.

Nogle tal viser rammerne for hele landet. Ifølge Danmarks Statistik (tabel LABY51) var 98 procent af boligerne i hele landet i 2025 dækket af fastnetbredbånd med en downloadhastighed på mindst 1 Gbit/s, og 99 procent med mindst 500 Mbit/s. Fastnetbredbånd omfatter flere teknologier end fiber, og et landstal siger ikke noget om en bestemt adresse.

Tabel DIS137 om bredbåndsabonnementer viser, hvad abonnementerne bestod af. I 2025 var der 2.409.413 bredbåndsabonnementer i alt, heraf 1.326.342 fiber til private, 643.378 kabelmodem og 119.052 xDSL. Tabellen angiver ikke opgørelsestidspunkt og afgrænsning nærmere.

Bredbåndspuljen

Den statslige bredbåndspulje skal forbedre internetdækningen i de dårligst dækkede områder ved at give tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd. Digitaliseringsstyrelsen behandler ansøgningerne. Ifølge styrelsens vejledning for 2026 kan en adresse kun komme i betragtning, hvis den har under 100 Mbit/s download via fast bredbånd og ikke er dækket af mobilt bredbånd på mindst 600 Mbit/s download. Et Bredbåndskort fra styrelsen viser, hvilke adresser der kan søge. Vilkårene kan ændre sig fra år til år.

Internet, når man flytter

  • Undersøg adressen, inden en forbindelse bestilles, med et offentligt værktøj og ved at spørge ejendommen.
  • Et eksisterende abonnement følger vilkårene i aftalen. Reglerne om binding og varsel står under binding og opsigelse.
  • Er der ikke noget fast net på adressen, kan mobile løsninger være en mulighed. De forklares under 5G internet og mobilt bredbånd, og sommerhuse er samlet under internet i sommerhuset.
  • Behovet for hastighed kan vurderes med hastighedsvælgeren.

Hvilken fiber udbyder er bedst?

Det kan siden ikke afgøre, og den rangerer ikke udbydere. I stedet kan man afklare, hvad der er behov for og muligt på adressen, og sammenligne på de samme punkter: forbindelsestype og hvor langt fiberen når, download og upload, binding og opsigelsesvarsel, udstyr og samlet pris for en bestemt periode. Det sidste er forklaret på siden om prisen på internet. Overblikket over hele emnet findes på forsiden om billigt internet.

Spørgsmål og svar

Kan jeg få fibernet på min adresse?

Det afhænger af, om fiber er ført frem til bygningen og helt til boligen. Et offentligt værktøj som tjekditnet.dk kan vise, hvad der udbydes på adressen, og en forening eller udlejer kan oplyse, hvad der allerede ligger i ejendommen.

Hvem udbyder internet på min adresse?

Det varierer fra adresse til adresse. Tjekditnet.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen, lader brugeren søge på en adresse og se, hvem der udbyder bredbånd og mobil. Siden her nævner ingen enkelte udbydere.

Hvilken fiber udbyder er bedst?

Det kan siden ikke afgøre, og den rangerer ikke udbydere. Hvad der passer, afhænger af adressen, behovet og vilkårene, fx hastighed, binding, udstyr og samlet pris for en periode.

Kilder

  1. Forbrug.dk – Internet og bredbånd (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) forbrug.dk
  2. Forbrug.dk – Tv-pakker forbrug.dk
  3. Danmarks Statistik – LABY51: Boliger dækket af fastnetbredbånd statistikbanken.dk
  4. Danmarks Statistik – DIS137: Bredbåndsabonnementer til internet statistikbanken.dk
  5. Forbrugerrådet Tænk – Hvor hurtigt skal dit internet være? (19.8.2024) taenk.dk
  6. Wikipedia – Fiber to the x en.wikipedia.org