Fiber internet: sådan virker fibernet

Fiber internet sender data som lys gennem tynde glastråde. Lyset mister meget lidt styrke på vejen og påvirkes ikke af elektrisk støj, så fiber kan bære store datamængder over lange afstande. Den mest direkte udgave er fiber til hjemmet, hvor glastråden ender i selve boligen. Om du kan få fibernet, afgøres af, hvad der er ført frem til din adresse.

Sådan virker fiber

En optisk fiber består af en kerne af glas omgivet af en kappe med et andet brydningsindeks. Det får lyset til at blive i kernen, fordi det hele tiden reflekteres tilbage ind mod midten. Lyset kommer fra en laser eller en lysdiode og bærer data som hurtige lysglimt.

Fiber har to egenskaber, der gør den velegnet til internet:

• Lav dæmpning. Lyssignalet mister mindre styrke end et elektrisk signal i kobber, så der skal færre forstærkere til over lange strækninger.
• Ingen elektrisk støj. Glas leder ikke strøm, så fiberen opfanger ikke elektrisk interferens fra omgivelserne.

I boligen omsætter en fiberboks (ofte kaldet ONT) lyset til et almindeligt elektrisk netværkssignal. Fra boksen går et netværkskabel til routeren, som står for wifi og tilslutning af enheder. Se wifi og router for placering og indstillinger.

Fiber hele vejen eller kun en del af vejen

Ordet fibernet bruges i praksis om flere forskellige løsninger. Forskellen ligger i, hvor fiberen holder op:

• FTTH (fiber til hjemmet): Fiberen går helt ind til boligens grænse, fx en boks på ydervæggen.
• FTTB (fiber til bygningen): Fiberen ender i bygningen, fx i kælderen. Det sidste stykke til den enkelte lejlighed går via andre medier som coax, kobber eller netværkskabel.
• FTTC (fiber til skabet ved vejen): Fiberen ender i et skab eller ved en stolpe, som ifølge Wikipedia typisk ligger inden for omkring 300 meter fra kunden. Resten af vejen er kobber eller coax.
• FTTN (fiber til noden): Fiberen ender i et skab, der kan ligge længere væk og dække et helt kvarter. Resten er kobber.

Kun FTTH og FTTB regnes som fiber helt frem til boligens eller bygningens grænse (fiber to the premises). Ved FTTC og FTTN afhænger hastigheden stadig af kobberet eller coax-kablet på sidste strækning, jf. internet via telefonstik og antennestik.

Delt eller egen fiber

Mange fibernet er bygget som passive optiske netværk (PON). Her deles én fiber ud fra centralen via passive splittere mellem flere abonnenter, ofte 32 eller 64. Hver abonnents udstyr læser kun de data, der er adresseret til det, og trafikken krypteres. Teknisk set deler kunderne på samme gren dog fiberens kapacitet.

Hvilken hastighed kan fiber give?

Fiberens tekniske kapacitet er høj. Ifølge Wikipedia ligger FTTH typisk på mellem 1 og 10 Gbit/s. Standarden GPON angiver 2,488 Gbit/s ned og 1,244 Gbit/s op til deling på en fiber, mens XGS-PON giver 10 Gbit/s i begge retninger.

Det er kapaciteten i teknikken og ikke nødvendigvis den hastighed, et abonnement leverer. Produktet på adressen afgør, hvad du faktisk får. Fiber kan levere samme hastighed i begge retninger (symmetrisk), men det er ikke givet. Du kan læse, hvad tallene betyder, på siden Mbit/s, upload og ping forklaret og vurdere dit behov i internethastighed.

Er der forskel på bredbånd og fiber?

Ja, men de udelukker ikke hinanden. Bredbånd er samlebetegnelsen for hurtig internetadgang, uanset teknik. Fiber er én af teknikkerne, ligesom coax, kobber (DSL) og radioforbindelser som 5G. En fiberforbindelse er altså bredbånd, men ikke alt bredbånd er fiber. Overblikket finder du under forbindelsestyper.

Hvem har fiber i dit område?

Det afhænger af adressen og kan ændre sig fra vej til vej. Nettet i jorden og det abonnement, du betaler for, kommer ikke altid fra samme part, så svaret findes bedst ved at slå selve adressen op. Siden Hvad kan leveres på din adresse? gennemgår, hvordan du gør det. Det offentlige værktøj tjekditnet.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen, kan også bruges til at slå en adresse op og se udbydere af bredbånd og dækning.

Hvordan får jeg internet til min lejlighed?

I en etageejendom ender fiberen ofte i bygningen (FTTB), og et andet medie fører signalet de sidste meter ind til lejligheden. Det kan være et netværkskabel, coax eller kobber. Om ejendommen har fiber, og hvad der ligger i væggene, afgøres af ejendommen selv, fx ejerforeningen, andelsforeningen eller udlejeren. Som lejer er det naturligt at spørge udlejeren eller administratoren.

Er der ikke fiber i bygningen, kan andre forbindelsestyper være mulige, fx coax, DSL eller 5G internet til hjemmet. Hvad en forbindelse koster og binder dig til, er gennemgået under prisen på internet og binding og opsigelse.

Fordele og begrænsninger

Fordele

• Høj teknisk kapacitet og lav dæmpning over lange strækninger.
• Upåvirket af elektrisk støj.
• Kan levere samme hastighed i begge retninger, hvis produktet er symmetrisk.

Begrænsninger

• Fiber skal være ført frem til adressen. Det kræver ofte gravearbejde eller ledninger i ejendommen.
• Ikke alle adresser har fiber, og det kan være uden for husstandens indflydelse.
• Kapaciteten på en delt fiber deles mellem abonnenterne på samme gren.
• Wifi i hjemmet begrænses af routeren og dens placering, uanset hvor hurtig forbindelsen til boligen er.

Forkortelser som FTTH, ONT og PON er også forklaret i internetordbogen. Sidens udgangspunkt finder du på forsiden.