Internet via telefonstik (DSL) og antennestik (coax)

Både telefonstikket og antennestikket kan bære internet, fordi der i forvejen ligger kabler frem til mange boliger. DSL bruger telefonlinjens kobberledning, mens coax bruger det koaksialkabel, der kendes fra kabel-tv. Formålet er det samme, men de to teknikker begrænses af hver sin ting: DSL af linjens længde, coax af at kapaciteten deles med andre.

DSL: internet over telefonledningen

DSL (digital subscriber line) er en gruppe teknikker, der giver bredbånd over det almindelige telefonnets kobberledninger, et snoet ledningspar. I boligen sidder et DSL-modem, der omsætter signalet til almindelig netværkstrafik. Der er flere generationer:

• ADSL er asymmetrisk: download er højere end upload. Det passer til, at de fleste henter mere, end de sender. Varianten ADSL2+ har ifølge standarden en teoretisk maksimal downloadhastighed på 24 Mbit/s.
• VDSL2 bruger højere frekvenser og kan på korte linjer give over 100 Mbit/s i begge retninger ifølge Wikipedia. Teknikken fungerer bedst, når kobberlinjen er kort.

Linjens længde afgør meget

På DSL falder hastigheden, jo længere signalet skal løbe i kobber. ADSL installeres typisk inden for omkring 4 kilometer fra telefoncentralen. VDSL2 falder hurtigere: Wikipedia angiver, at det teoretisk kan give omkring 100 Mbit/s ved 500 meter og omkring 50 Mbit/s ved 1.000 meter, og at fordelen i forhold til ADSL2+ forsvinder ved omkring 1.600 meter.

Det betyder, at to adresser i samme område kan få forskellig hastighed, fordi deres linjer har forskellig længde og kvalitet. Den hastighed, modemet melder, er desuden højere end det, der reelt kommer frem til dine enheder, fordi protokollerne bruger en del af kapaciteten.

Coax: internet over antennestikket

Coax betyder koaksialkabel. Det er den kabeltype, som kabel-tv og mange fællesantenneanlæg bruger. Data sendes over kablet med standarden DOCSIS, og i boligen sidder et kabelmodem. Nettet er ofte bygget som en blanding, hvor fiber går ud til et punkt i kvarteret, og coax fører signalet resten af vejen til boligerne.

• Hastighed: Ifølge Wikipedias sammenligning af versionerne ligger DOCSIS 3.0 på omkring 1 Gbit/s ned og 200 Mbit/s op. DOCSIS 3.1 hæver den teoretiske kapacitet til flere gigabit pr. sekund. Det er teoretiske værdier, og den faktiske hastighed afhænger bl.a. af signalkvaliteten.
• Upload: Upload er typisk lavere end download.
• Deling: Kapaciteten deles mellem de kunder, der hænger på samme del af kabelnettet. Er mange aktive på samme tid, kan hastigheden for den enkelte være lavere end ellers.

Et antennestik betyder ikke automatisk internet

At der sidder et antennestik i væggen, er ikke ensbetydende med, at der kan leveres internet gennem det. Nettet i ejendommen og frem til den skal være bygget til datatrafik, og i lejligheder og foreninger afgør ejendommen, hvad der er tilsluttet. Se også tv og internet om fællesantenne og pakker.

Sammenligning af DSL og coax

Hvad påvirker hastigheden i praksis?

• DSL: længden og kvaliteten af linjen, og hvilken generation (ADSL eller VDSL2) nettet er udbygget med.
• Coax: hvor mange der deler kapaciteten, hvilken DOCSIS-version nettet bruger, og om modemet understøtter den.
• Begge: routerens placering og wifi i hjemmet, antallet af enheder og kabler mellem modem og router. Se wifi og router.

Sådan måler du, hvad du faktisk får, står på siden Sådan tester du din internethastighed. Hvad tallene betyder, forklares i Mbit/s, upload og ping, og hvor meget du har brug for, kan du vurdere under internethastighed.

Se også

Alle forbindelsestyper kan sammenlignes under forbindelsestyper. Hvad der er mulig på din egen adresse, står på Hvad kan leveres på din adresse?. Forkortelserne DSL, ADSL, VDSL og DOCSIS findes også i internetordbogen. Overblikket over hele emnet er på forsiden.